Tlf. 26 83 01 04
LOUISE KOCH
  • LOUISE KOCH DESIGN
  • FÅ HJÆLP TIL…
    • GRAFISK DESIGN
    • FOTOGRAFERING
    • HJEMMESIDE
    • VIDEO
    • SOCIALE MEDIER
    • DIGITALE PRODUKTER
    • SPEAK/ VOICE OVER
  • CASES
  • PRISER
  • OM LOUISE
  • KONTAKT
  • da
    • da
    • en
  • Menu Menu

MØLLEBÆKKENS KØBMANDSGÅRD

Møllebækkens Købmandsgårds har brugt mig som deres medie- og markedsføringssamarbejdspartner igennem de sidste 18 år.  Opgaverne har derfor været mange og meget alsidige, lige fra logo, brochurer og brevpapir, til skilte, hjemmeside, markedsføring, video og fotografering. (Nb. Købmanden overgår pr. 1/3-2021 til nye ejere).

HJEMMESIDE

Lige siden de startede har jeg stået for at designe, kode og vedligeholde købmandens hjemmeside, og målet har været, at den ikke måtte virke for moderne. Den skulle afspejle butikkens gammeldags tema og opsummere butikken bedst muligt. Derfor brugte jeg genkendelige elementer, som f.eks. formen fra udendørsskiltene, den almuegrønne farve, forskellige hyggelig fonte med fødder og en masse billeder fra butikken. Siden skulle også være brugervenlig for bl.a. ældre mennesker, så navigationen skulle være overskuelige, med kort vej til f.eks. åbningstider og kørselsvejledning. Jeg har også skrevet alle teksterne til hjemmesiden, samt diverses artikler og pressemeddelelser i tidens løb. Sideløbende har jeg stået for design og opsætningen af købmandens webshop www.nisse-shop.dk

Besøg hjemmesiden

VIDEO

Af flere omgange har købmanden fået lavet små præsentationsvideoer til hjemmesiden, Youtube og Facebook. Videoen i eksemplet blev f.eks. set over 6.800 gange på Facebook og resulterede i en stor række nye følgere.

Målet har været at vise stemningen, hyggen og det unikke ved stedet, så folk fik lyst til at kigge forbi. Videoerne blev lavet på et lille budget med kun få timers optagelse, og hvor jeg selv tilrettelagde, instruerede, optog, speakede og redigerede det hele.

LOGO OG SKILTE

Noget af det første jeg lavede var logo, skilte og etiketter. Der skulle udvikles et overordnet brand, som havde en genkendelig ‘feel’, der opsummerede en gammeldags købmandsbutik fra 1908. Valget af fonte og farver skulle afspejle dette, og det endte derfor med almuegrøn, brun og beige som hovedfarver.

UDENDØRS SKILTE

SKITE

Alle udendørsskilte for købmanden er ligeledes blevet lavet af mig, og jeg har stået for processen lige fra idë til det færdige produkt fra tryggeriet. Et eksempel er de to aflange skilte ved siden af døren, som skulle være så autentiske for tiden som muligt. Det krævede en del research både mht. farver, fonte, udformning og materialer.  

FOTOGRAFERING

Det er blevet til rigtig mange fotos af både butikken, varerne og ejeren igennem tiden. Billederne er blevet brugt på Facebook, Instagram og hjemmesiden, samt diverse brochurer, artikler og annoncer. Målet har igen været at fange stemningen, hyggen og det unikke ved stedet, så folk tænkte ‘wauw, der må vi hen’.

SOCIALE MEDIER

FACEBOOK

Igennem tiden har jeg også stået for købmandens Facebook side, inkl. skrivning af tekster, uploads af billeder og videoer, samt løbende opslag når de ønskede det. Især mine hyggelige billed- og videoopslag har fået et rigtig godt ‘reach’ på Facebook, da folk elsker at dele disse.

Cookie og privatlivspolitik
Handelsbetingelser
© Copyright Louise Koch
Kontakt: 2683 0104
E-mail: louisekoch@hotmail.com
Scroll to top